bengtsen.it

Tidligere kendt som anonser.dk
bengtsen.it

Spoofing

Hvis du bliver ringet op af folk, der siger, du har haft ringet til dem – hvilket du ikke har – så er du nok udsat for “Spoofing”.

Begrebet spoofing dækker bredt set over svindel, hvor svindlere udgiver sig for at være en anden, typisk en autoritet, for at opnå adgang til bankkonti eller lignende.  

I dette tilfælde er der tale om teknisk fifleri med telefonnumre, som får det til at se se ud som, at opkaldet kommer fra et dansk telefonnummer.  

Telefonnummeret er dog blot et dække for det rigtige nummer – typisk et udenlandsk – som mange vil være mistænkelige ved at svare på. Svindlerne bruger altså det danske nummer som dække for at vække tillid hos offeret. 

Personen, hvis nummer bliver misbrugt, kan ikke se på sin telefon, at vedkommende har ringet til nogen.  

Kilde: Politiet og Yousee

Mobilt bredbånd

Internet behøver ikke være dyrt. Hvis man ikke behov for at hente store datamængder hurtigt, men bare vil søge lidt på Google, tjekke e-mail og bruge netbank og e-boks, så kan ’mobilt internet’ være en god løsning som alternativ til fibernet.

Man køber en ”mobil bredbåndsrouter”, og så bestiller man et abonnement hos en udbyder og får tilsendt et SIM-kort, som sættes i routeren.
Du kan koble din bærbare computer, tablet, Ipad, stationære PC, printer eller TV på den trådløse router.
( eller måske varme-systemet i sommerhuset )

Priseksempler ( fra Oister )   6 GB:    49,- kr. / måned        50 GB   99,- kr. /  måned

Hastighed (download): 17 – 71 Mbit/s

Mål hastigheden på dit internet

Bredbånd.dk har stillet en gratis hastighedstest til rådighed for It-borger.dk’s brugere. Bredbåndsmåleren kan analysere og måle din bredbåndshastighed på få sekunder, og kan måle hastigheder på alle bredbåndstyper – det gælder altså både ADSL, fibernet, mobilt bredbånd etc. Herudover kan du tage testen fra din mobiltelefon.

Tag testen her